|
Som noget helt nyt her på Phendelings.dk kan du nu høre
Lakha Lama's belæringer som lydfiler. Du skal blot trykke
på linket neden for og så downloades filen. De kommer
i MP3 formatet og kan afspilles i Windows Media Player. Oplever
du problemer med afspilningen så skrive en mail til webmastere
Belæring om hvordan man slipper af med
destruktive følelser
Belæringen er delt i to lydfiler, vær opmærksom
på filerne er ret store og de kommer i et nyt vindue!:
Belæring om at tage ansvar for sit eget
liv
Belæringen er delt i to lydfiler, vær opmærksom
på filerne er ret store og de kommer i et nyt vindue!:
Belæringen om selvværd og spiritualitet.
Belæringen er delt i to lydfiler, vær opmærksom
på filerne er ret store og de kommer i et nyt vindue!:
__________________________________
Belæringen om døden
" Velsign mig, så jeg husker på døden,
for krop og liv er flygtige - de forgår hurtigt, ligesom
en vandboble".
Lama Tsongkapa
Livet er kortvarigt som en vandboble. Vi vil gerne leve længe,
men hvad er formålet med det?
Vores menneskelige liv er meget dyrebart, men ofte lader vi
de destruktive følelser styre det. Vi kan også bruge
vores liv til at vise medfølelse og omsorg. Hvis man lader
de forstyrrende følelser dominere sit sind, hvilket resultat
oplever man så? Harmoni eller disharmoni?
Hvis ikke vi forsøger at opnå harmoni, spilder vi
vores kostbare menneskeliv.
Døden er uvis. Vi ved ikke, hvornår vi skal dø,
og vi udskyder tit at praktisere: Det kan jeg gøre senere,
der er tid nok, jeg lever sikkert, til jeg bliver firs.
Når døden så kommer, hjælper de materielle
ting os ikke. Tværtimod, de forårsager en masse forstyrrende
følelser. Hvis man for eksempel har sparet en masse penge
op, vil man måske ærgre sig og tænke på,
hvorfor man ikke kan tage de penge med sig, når man dør.
Den rigdom vi kan tage med os til det næste liv, er alle
vores gavnlige handlinger, der ligger som karma i bevidstheden.
Der er nogle, der tror, at man skal isolere sig og sidde og
meditere hele dagen for at kunne praktisere dharma. Det kan man
også godt gøre, hvis man kan kontrollere sit sind.
Men det er ikke at sidde pænt og meditere, hvis ens sind
er gået ned på Bodegaen! Det man virkelig mediterer
på, det er Bodegaen. Selv hvis man arbejder på en
bar, kan man samtidig godt praktisere generøsitet og medfølelse.
Kroppen er travlt optaget, men sindet er konstruktivt. Det er
ens sind, der er afgørende for, hvilke muligheder man har.
Sanserne kan også virke forstyrrende, fordi man ser ting
uden at forstå dem i dybden. Man kan ikke se en persons
kvaliteter med det fysiske øje. Buddha siger ikke, at vi
ikke skal nyde livet. Men prøv at nyd det på en dybere
måde! I morges var det dejligt solskin, men nu er det regnvejr
og hvad så?! Livet er foranderligt.
Hvis noget tøj er snavset, må man vaske det for
at se, hvad der gemmer sig under snavset. På samme måde
kan man også undersøge, hvilken form for snavs, der
dækker vores sind. Man kan ikke fjerne alt med det samme,
det er umuligt, selv om man meget gerne vil. Det er en illusion.
Man må tage et skridt ad gangen. På den måde
kan man udvikle sig.
Udviklingen støtter èn til at tage flere skridt.
Her har man brug for tålmodighed. På tibetansk hedder
det ZOPA. Det betyder, at man er i stand til at tage det. Evnen
til at tage det skal forbindes med noget andet: Det tager tid,
og det kan jeg godt tage. Det er en hård proces, og jeg
er i stand til at tage det. Hvis man er i stand til at tage det
som er hårdt, er man lykkelig.
Det er ikke vanskelighederne, der er problemet, men at man ikke
er i stand til at tage dem. Hvis nogen siger grove ord til én,
så er det i virkeligheden ikke dem, der er problemet, men
ens egen mangel på tålmodighed.
Tålmodighed er ikke det samme som passivitet. Tålmodighed
kan forbinde sig med noget gavnligt og med noget skadeligt. Hvis
man forbinder sin grundlæggende tålmodighed med noget
disharmonisk, giver det et disharmonisk resultat og omvendt. Så
må man spørge sig selv, hvad man virkelig gerne vil.
Det er ikke Buddha, der giver én svaret her, det gør
man selv.
Man kan også være meget tålmodig med at holde
fast i fortiden. Er det en god form for tålmodighed? Det
kan vi vist alle svare på!
Når folk taler om deres barndomstraumer, handler det ikke
om noget fysisk, men om noget mentalt. Selv hvis man bliver firs
år, kan oplevelsen forstyrre én, så længe
man tillader den at gøre det. Hvorfor skulle det så
ikke kunne fortsætte til næste liv? Forestil jer,
at man bliver genfødt og stadigvæk snakker om sin
forfærdelige barndom …
Hvad får man ud af det? Når man forstår, at
det ikke fører til noget godt, har man nået et vist
niveau af visdom. Er man først nået hertil, har man
det godt.
For at kunne være til gavn for os selv og andre må
vi arbejde med vores sind og virkelig gøre en indsats for
at forkorte perioderne med disharmoniske tanker i stedet for at
følge dem. Hvis vi ser ind i sindet, erkender vi, at de
forstyrrende tanker forstyrrer vores fred og optager al for meget
af vores tid.
I døden adskilles krop og sind, og vores bevidsthed bærer
karma med sig til næste liv. Den dominerende karma vil være
afgørende for arten af vores næste liv. Hvis vi øver
os i at udvikle kærlighed og medfølelse og dør
med fred i sindet, vil den hvide karma dominere.
Had, uvidenhed og jalousi skaber sort karma. Svaghed er derimod
ikke noget negativt, heller ikke bekymringer, men det er på
den anden side heller ikke særlig gavnligt.
Skadelige handlinger udspringer af en skadelig motivation såsom
f.eks. stærk aggression eller tilknytning. Men hvorfor holder
vi egentlig så fast? Vi ved jo godt, at tingene er forgængelige
af natur, og at vi ikke kan holde på dem. Alligevel ignorerer
vi af gammel vane den viden, fordi vi ikke er i kontakt med vores
egen erkendelse.
Hvis vi vil udvikle mere spirituel visdom i dette liv, kan vi
begynde med at lade være med at fylde sindet op med faktorer,
der er baseret på tung negativitet.
Dette gælder også i relationerne mellem mennesker.
Du kan prøve at visualisere Buddha, næste gang du
er vred. Det reducerer vreden. Hav medfølelse og ønsk
noget godt for den, du er vred på. Slå ikke dig selv
ned med din vrede men brug dit kostbare menneskeliv til at udvikle
dine iboende gode egenskaber.
........................................................................................................................................................................
"PROJEKTIONER"
Vi føler os tit sårede, hvis èn siger noget
kritisk til os, selvom der er ni andre, der siger noget godt.
Når nogen påpeger noget ved os, som ikke er helt godt,
tager vi det som kritik.
I buddhismen taler vi om, at hvis andre påpeger fejl hos
mig, som jeg ikke selv har fået øje på, så
skal jeg være taknemmelig over det og opfatte ham som en
lærer. Det er ikke så nemt, men det er egentlig meget
realistisk.
Vi opfatter andre mennesker forskelligt, og på den baggrund
giver vi udtryk for, hvad vi mener om den ene eller den anden
person. Det er meget vanskeligt at ændre på dette.
Det vi kan gøre, er at styrke vores sind, så vi bedre
kan tage andre menneskers projektioner.
Vi kan enten tage imod kritik på en afslappet eller på
en anspændt måde. Hvis vi er i stand til at møde
kritik på en afslappet måde, så kan det være
vi opdager, at der er nogen gode råd i det, den anden siger.
Nogen gange er man så i stand til at følge det råd,
og andre gange er man det bare ikke, selvom det måske egentlig
er et godt råd.
Hvis nogen taler dårligt om mig og andre godt, er jeg
så god eller dårlig? Begge dele er projektioner.
Hvad med os selv? Har vi projektioner overfor andre mennesker?
Hvis man er helt ren og ikke har nogen negative projektioner overfor
andre mennesker, så spørger man sig selv: Hvorfor
gør de mon det?
Men hvis jeg har talt dårligt om nogen, og de taler dårligt
om mig, så er det fifty-fifty! Så kan man slappe af.
Buddhistisk filosofi er meget baseret på træning
af sindet. Vi taler ikke om et negativt eller positivt sind, derimod
om forstyrrende tanker og følelser, der overskygger den
harmoniske side. Vi vil gerne af med vores forstyrrende tanker,
og så bruger vi en form for agression overfor dem. Det værktøj
forstyrrer os også, og vi øger i virkeligheden vores
forstyrrende tanker. Jeg plejer at sige, at man ikke skal kæmpe,
for så længe vi kæmper, er der ingen fred.
Hvad kan vi så gøre? Vores tanker kommer og går.
Når de kommer, må vi iagttage dem og se ind i dem,
uden at lade dem dominere os. Hvis jeg f.eks. bliver ked af det,
fordi nogen siger ubehagelige ting til mig, så er det min
sorg, der dominerer mig. Det vil sige, at min følelse af
sorg hænger sammen med, at nogen siger noget ubehageligt
til mig. Næste skridt er at gå fra at være ked
af det til at se på, hvad det er, den person siger til mig.
Man holder lige den person, der siger det, lidt på afstand
og bevarer sin egen position. Måske finder man så
nogle punkter, man ikke selv har været opmærksom på,
og kan lære noget af det.
På den måde kan vi finde nogen værdier i de
ubehagelige ting, der blev sagt.
Jeg havde en meget skrap lærer, der altid sagde ubehagelige
ting til mig. Til at begynde med blev jeg ked af det og syntes,
det var ubehageligt. Først forsøgte jeg at afkorte
min følelse af sårethed, og efterhånden blev
jeg i stand til ikke at bære rundt på den. Til sidst
nåede jeg et punkt, hvor jeg kunne sige: Det er o.k., han
kan sige hvad som helst.
Jeg blev ved med at tjene ham, og han blev ved med at skælde
mig ud!
For at udvikle indre styrke, er det nødvendigt at møde
modstand. Hvis alting bare er blidt og behageligt, risikerer man
at blive svag og udvikle selvmedlidenhed i stedet for.
Sindet er i sig selv meget fleksibelt. Derfor er det muligt
at erstatte den sårede følelse med en beslutsomhed
om at øge sin indre styrke. Hvis vi gentager det overfor
os selv, vil sindet efterhånden blive i stand til at håndtere
den slags følelser.
Det er meget normalt, at man gerne vil høre noget godt,
og når nogen så siger det modsatte, så passer
det ikke til det, jeg ønsker at høre. Hvis man så
bare tænker, at det den person siger ikke passer til det,
jeg gerne vil høre, så er det helt enkelt. Den person
opfatter tingene på en anden måde, og jeg fik ikke
det, jeg gerne ville have; men det gjorde den anden heller ikke.
Det er meget forskelligt, hvordan vi føler og opfatter
andres projektioner, ligesom de omstændigheder vi oplever
dem under også kan være meget forskellige. Men èn
ting er sikker: Hvis vi kan øge vores indre styrke, kan
vi også opøve evnen til at tage dem på en afslappet
måde.
En af øvelserne går ud på at acceptere, at
vi ikke er perfekte. Vi har både afslappede og anspændte
sider (jeg bryder mig ikke om at sige gode/dårlige sider!),
ikke sandt? Når nogen ser på os, så kan de se
en af de to sider. Hvis jeg accepterer, at jeg indeholder begge
dele, så kan jeg bedre tage det, og føler mig knap
så såret, hvis nogen kritiserer mig.
Spørgsmål: Er det så bedst helt at
lade være med at svare, eller skal man hellere svare igen,
når nogen kritiserer èn?
Svar: I bund og grund vil vi helst høre noget godt om os
selv. Når nogen så siger noget, der ikke er rart,
går det imod vores ønske. Derfor kan følelsen
af sårethed komme af vores egne forventninger. Hvis vi ikke
har nogen forventninger, men det den anden siger, bare er for
meget, så plejer vi at svare igen. Nogen gange virker det,
andre gange ikke.
I stedet for at svare igen, kan man sige: "O.k., jeg vil
prøve at tænke over det!" Det vil stille den
anden person tilfreds.
Der findes mange andre metoder. Det kan være gavnligt
indimellem at tænke over, hvilke metoder man kan bruge for
ikke at forværre situationen.
Spørgsmål: Hvad skal man gøre, hvis
det er en person, der vil èn noget ondt?
Svar: Jeg må heale min egen ondskab, en anden persons ondskab
må den anden person heale. Det betyder ikke, at vi skal
gengælde ondt med ondt. Hvis vi kan tage det lidt mere afslappet,
så kan det
være, vi kan hjælpe den person.
Måden vi bliver såret på, kan være meget
forskellig fra person til person og fra situation til situation.
Men vi kan altid have gavn af at bruge meditations-øvelser
for at øge vores indre styrke og blive i stand til at tage
andres kritik på en mere afslappet måde.
Den meditation, jeg her vil introducere, handler ikke om, hvordan
vi kan slippe af med vores svage sider. Så længe vi
siger "jeg vil være fri for dem", holder vi fast.
Når man træner sig i at øge sin indre styrke,
vokser den, og så vil svagheden helt af sig selv blive mindre.
På denne måde opnår man sejr uden kamp. Det
er den spirituelle metode til at overvinde de forstyrrende tanker.
Meditation (brug et par minutter på hvert punkt):
1. Fokuser på hjerte-centret. Lad bare tankerne komme og
gå; lad være med at beskæftige dig med dem.
2.Tænk så: Mine tanker og følelser er ikke
mig. Der er afstand mellem dem og mig.
Iagttag dine følelser og tanker, men hold samtidig afstand
til dem.
Behold din egen position og iagttag dem.
3.Visualisèr de mennesker, der har negative projektioner
i forhold til dig. Det kan være nogen, Du kender, eller
bare nogen Du forestiller dig. De er lige foran dig, og giver
udtryk for alle deres forkerte projektioner. Fasthold din position.
Du kan se dem lige ind i øjnene uden at føle dig
forstyrret.
4.Forbind din egen indre styrke med en spirituel velsignelse
ved at visualisere, at der kommer hvidt lys fra alle de spirituelle
væsener.
Træk det hvide lys til dit kronecenter og lad det langsomt
glide ned gennem hele kroppen, mens Du modtager spirituel styrke
og renser svagheden ud af krop, tale og sind.
Føl at Du indeholder et spirituelt miljø.
5.Visualisèr igen de mennesker, der har ubehagelige projektioner
i forhold til dig, samtidig med at Du holder din position og mærker
velsignelses-energien.
Og ønsk så noget godt for dem: Se dem ind i øjnene
og ønsk af hele dit hjerte noget godt for dem.
Spørgsmål: Hvorfor er det vigtigt, at vi selv trækker
det spirituelle lys ned?
Svar: Det spirituelle lys er altid omkring os, men vi må
selv tiltrække det.
Vi kan nemt være meget hellige, når vi sidder og mediterer,
men vi skal også være i stand til at minde os selv
om disse ting i hverdagen.
I buddhismen taler vi om de ti dydige og de ti udydige handlinger.
På talens område taler man om, at skrappe og uvenlige
ord er en af udyderne. Det skaber mange følelser og forstyrrelser.
Det er godt at sige til sig selv, at man vil være opmærksom
på sine ord og ikke bruge ord og udtryk, der forstyrrer
andre.
Vi kan sagtens udtrykke os uden at bruge skarpe ord. De skarpe
ord skærer både en selv og andre.
Derfor er det bedre at være opmærksom på at
bruge nogen mere konstruktive udtryksformer.
Hvad kan vi så gøre i hverdagen?
Hvis Du reciterer medfølelses-mantraet Om Mani Padme Hung,
ligeså snart Du bliver ramt eller chokeret over noget, vil
Du med det samme falde lidt til ro.
Prøv at sige dette mantra næste gang nogen siger
noget skarpt til dig!
Når Du oplever, at nogen har negative projektioner i forhold
til dig, kan Du bruge denne øvelse samtidig med at du reciterer
Om Mani Padme Hung; det hjælper med at bevare koncentrationen.
Jeg vil gerne høre noget godt, andre vil også gerne
høre noget godt. Derfor er det bedste vi kan gøre
at sige noget godt til andre, så siger de noget godt til
os. På den måde bliver begge parter tilfredse og kan
slappe af.
|
|
|